Lind Perspective – Perspektiver, der skaber værdi

Lind Perspective blev etableret i 2014 og har siden hjulpet store som små virksomheder med målgruppestudier, kulturledelse og organisationsforandring.

Med en solid fundering i innovations- og organisationsantropologien er missionen at gøre virksomheder i stand til at forstå, kortlægge og anvende kultur til at understøtte forretning.

Lind Perspective sammensætter det rette team til opgaven. Grundlægger er erhvervsantropolog Naja Lind.

Om Naja Lind

Naja Lind er uddannet erhvervsantropolog med specialisering i innovation, organisation og arbejdsantropologi.

Naja Lind har siden 2013 ledet kvalitative projekter indenfor den private sektor, uddannelsessektoren og indenfor iværksætteri. Naja har særligt arbejdet med IT og digitalisering, medtech, pharma og uddannelse samt B2B og B2C.

Naja er desuden lidt af en lydnørd og har kastet sig ud i to podcastprojekter: den populære, samfundskritiske podcast Karrierekvinder og den fagnørdede organisationskultur-podcast Alt om Ledelse.

Ved større projekter eller opgaver, der kræver andre kompetencer, har Lind Perspective tætte samarbejdspartnere med stor erfaring indenfor hver deres felter.

Tætte samarbejder

Caroline Beck

Caroline Beck er seniorrådgiver og indehaver af Nueva. Caroline har 15+ års erfaring som rådgiver og kulturanalytiker og arbejder med fagligt afsæt i brugercentrerede metoder, særligt design, facilitering og inddragelsesprocesser samt brobygning til design og udvikling.

I Lind Perspective er Caroline involveret i større målgruppestudier, senest i forbindelse med Fonden for Entreprenørskab og projektet Startup i Praksis.

Sherena Cadivano

Sherena Cadivano er kulturanalytiker med skarpt blik for adfærd, gruppedynamik og magthierarkier. Sherena hjælper virksomheder med at forstå mennesker i sociale sammenhænge og supplere antropologien med filosofien, når hun arbejder med at  afdække og formidle udviklingspotentialer og forandringsmuligheder.

I Lind Perspective er Sherena samarbejdspartner på projekter, der omhandler organisationskultur.

Mark Buskbjerg

Mark Buskbjerg er antropolog og stiftede i 2013 online magasinet Alt om Ledelse. Det gjorde han, fordi han er vanvittig nysgerrig på ledelse. Med opbakning fra en række specialister og eksperter graver Mark spadestik dybere i jagten på at nå ind til en kerne af, hvad god ledelse er.

Lind Perspective udgiver podcasten Alt om Ledelse i samarbejde med Mark.