Kulturledelse
Hvordan kan du, som leder, arbejde med kulturen?
Det kommer nok ikke som en overraskelse, at du som leder bærer et særligt ansvar for kulturen på din arbejdsplads.
Du sætter rammerne for acceptabel og ønsket adfærd. Medarbejderne kigger til dig for at forstå, hvor grænserne går.
Men at forstå hvordan du som leder påvirker kulturen er komplekst.
Der findes intet "quick fix"
Først og fremmest er det vigtigt at erkende, at der ikke findes et “quick fix”. En af styrkerne (og udfordringerne) ved kultur er, at den er sejlivet. Kultur er en, ofte ubevidst, konsensus i en gruppe om, hvordan gruppens medlemmer skal handle, tænke og opfatte.
Men - kan jeg ikke bare diktere, hvad kulturen skal være?
Som leder indgår du i en allerede etableret kultur. Du har ikke frie hænder til at gøre, som du vil. Ligesom resten af kulturens medlemmer, må du agere indenfor rammerne af den kultur, der allerede eksisterer i samfundet, i virksomheden og i afdelingen. Du kan ikke bare stille dig op og sige hvad kulturen skal være, men gennem ord og handlinger er du med til at forme kulturen. Og det er her, at du som leder bærer et særligt ansvar – og kan sætte en retning for den kultur, du ønsker at se.
Kultur skabes på mikroniveau
Kulturen eksisterer og skabes på mikroniveau – i de små hverdagshandlinger, fortællinger og rutiner. Det er her, du som leder skal sætte ind. Kulturledelse hjælper dig til at forstå, hvad kultur er ud fra et organisationsantropologisk perspektiv, hvilke muligheder du har for at agere indenfor rammerne af jeres kultur, hvad der er vigtigt for medarbejderne og hvordan små hverdagshandlinger kan fremme og styrke de gode elementer i en kultur.
Bryd kulturen ned i mindre, håndgribelige enheder
Kulturledelse handler om at få et mindset og nogle værktøjer der gør, at kulturen bliver brudt ned i mindre, håndgribelige enheder og at du som leder forstår, hvordan kultur skabes, udvikles og påvirkes i praksis.
Et produkt kan bestå af
- Skræddersyet forløb med feltdage i virksomheden og dybdeinterviews med lederteamet
- En workshop, hvor lederteamet arbejder med det kulturelle mindset og lærer konkrete metoder til kulturfastholdelse og -forandring
- En kulturel værktøjskasse (værktøjer)
- En antropologisk rapport med styrker, udfordringer og potentialer i jeres arbejdskultur
- Løbende kultursparring og rådgivning
- Evaluering efter 3 - 6 - 9 måneder (efter behov)
Priseksempel
Kulturledelse handler om jeres situation, behov og målsætning som virksomhed, og skal tilrettelægges individuelt.
Vi starter altid med en uforpligtende første samtale, hvor vi kortlægger behov, muligheder, forventninger og rammer, og sammen finder ud af, om der er grobund for videre samarbejde.
I kan også starte med et Kulturtjek, der kan forlænges til kulturledelse.
Er du nysgerrig men stadig usikker på, om kulturledelse er noget for dig? Så kan du lytte til vores podcast “Alt om Ledelse”. Særligt afsnittet med Arne Sørensen fra Nykredit er interessant, da Arne fortæller, hvordan han som leder griber arbejdet med kultur an. Det afsnit finder du her: Ingen slinger i kulturvalsen.